Foreningen Ordkraft

Portræt billede af Grit Niklasson

Grit Niklasson

... det ved du ikke om nordjyderne!

Romanen ’Sjælenat’ (2020), hvor handlingen udspiller sig på Aalborg Sygehus’ fødegang, og novellesamlingen ’Inde i husene’ (2022), i hvilken vi møder beboerne i ti små rækkehuse i Thisted, afslører, at store dramaer og dunkle hemmeligheder ikke kun er hovedstadsfænomener.

Som den menneskekender, forfatteren Grit Niklasson (f. 1955) er, stiller hun skarpt på menneskers liv, skæbner og følelser. Hun går om bag facaden uden at fordømme nogen. I hendes romaner og noveller møder vi tilsyneladende almindelige mennesker i tilforladelige nordjyske miljøer, men alle gemmer på helt særlige hemmeligheder – nogle ville sige underligheder – som danner baggrund for etiske dilemmaer og eksistentielle spørgsmål.

Grit Niklasson er nordjyde og bor tæt ved Vesterhavet og har en solid faglig bagage som jordemoder, socialrådgiver, pædagog, forsker og underviser.

https://gritniklasson.dk/ 

Grit Niklasson

lørdag 06. april 2024 kl. 14:00 - 14:30
Nordjyske stemmer scenen, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter