Einar Már Guðmunsson: "Ellers bliver alt meget kedeligt."
19. 08. 2022
Hans bøger er oversat til adskillige sprog og i 1995 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for ’Universets engle’.
Den islandske forfatter Einar Már skriver både digte, romaner, noveller, børnebøger og filmmanuskripter. Det er fortællinger der bæres frem af en umiddelbar og mundtlig islandsk fortælleglæde og -tradition, men hvor skildringer fra hverdagen – ofte underklassens historier - forenes med mere overnaturlige begivenheder.
I 2021 udkom ’Islandske forbrydere’, en gribende og medrivende historisk roman om udskud og afskum i 1800-tallets Island.
Vi har spurgt forfatteren om hans skriveproces, hans tanker om skriftens betydning og oplægget til hans seneste udgivelse.
Hvordan arbejder du med en bog - helt konkret?
Jeg har et arbejdsrum. En garage bygget om til et skriveværksted. Nogle gange sidder jeg foran computeren, men jeg skriver meget i hånden. Jeg sidder der i en stol omringet af bøger.”
Og på et eller andet tidspunkt så føles noget færdigt.
Her stoler jeg mest på mig selv - men afprøver historierne, det jeg fortæller, på forskellige og i ulige sammenhænge.
I forbindelse med den sidste bog var det redaktØren hos forlaget, nogle venner og nogle familiemedlemmer, der fik lov at se det første udkast.
Hvad inspirerer dig og får skriften til at flyde?
Min første roman ‘Ridderne af den runde trappe’ udkom for 40 år siden. Der var det den første sætning, ‘Imens jeg springer ned ad den nybonede trappe’, der gav mig tonen - og så blev jeg ved med den stemme, som kom til mig, en lille dreng med voksne associationer.”
Det er også det, der fanger mig i andres bøger. Bestemte sætninger og en tone, der griber mig.
Men for mig er det at skrive et helhedsbegreb. Det er måske også derfor, jeg skriver i alle genrer, også til musik og film.
Jeg kunne også sige, at jeg er en formidler eller performer, for det har altid været en del af arbejdet, at arbejde med mange forskellige genre, men digte og fortællinger er nok det, jeg føler, der bedst rummer det hele.
Hvad giver det til skriveprocessen at møde dine læsere?
Konkrete idéer, ny inspiration, opbakning. Det hele.
Hvad satte dig i gang med at skrive din seneste bog?
Det er en lang og snoet historie, og går langt tilbage i tiden, men i den seneste bog findes et emne, der hele tiden vender tilbage til mig, og jeg bliver aldrig færdig med:
At gå imod en herskende ideologi, som i dette tilfælde betyder at give ret til de retløse.
Hvad var de første læseoplevelser, der gjorde indtryk på dig?
Digte, moderne digte, og Tonio Kröger af Thomas Mann. Men mere og mere er det noveller og essays, der har grebet mig på det seneste. Og så kan jeg godt lide, når genrene forvirrer sig eller bliver forvirrede og glider hen over og ind i hinanden.
I øjeblikket læser jeg Ædru af Jesper Stein.
Hvilken bog ville du gerne selv have skrevet?
Ah. Heh. Inferno af August Strindberg og H. C. Andersens eventyr.”
Er der også behov for bøger om 100 år?
Jeg synes, at vi skal regne med det - ellers bliver alt meget kedeligt.
Tilbage