Foreningen Ordkraft

Souvenirs – Sofie Bonde og Nils Torp
Foto: Souvenirs

Koncert med Souvenirs i Teater Nordkraft

17. 03. 2022

Ordkraft inviterer til en forrygende aften i Teater Nordkraft 8. april, hvor Souvenirs vil forkæle dine øregange med deres helt særlige underspillede, humoristiske toner.

Kender du Mikael, Hannibal eller Susanne? Det tror jeg nok du gør, når der samtidigt siges Souvenirs – en af Danmarks mest kendte popgrupper gennem tiderne.

Popgruppen har altid været optaget af litteratur, også senest, hvor Nils Torp i samarbejde med forfatter og digter Lone Hørslev har skrevet sangteksterne til deres nyeste udgivelse ”Tangopartner”.

Hvad siger du? Jeg troede, du var hos Mikael. Nej, jeg var jo hos Susanne, det var hyggeligt. Jeg hader Susanne, ved du, og al hendes fordømte succes. Nå ja, skal vi være venner og tage nattoget til koncert i Nordkraft på Ordkraft? 

Med andre ord: Vel mødt til en aften med masser af ørehængere – så der bliver garanteret fællessang.

Læs mere om arrangementet og køb billetter her